Kunstig intelligens begynder at redigere danske nyhedsmedier

 

2019 bliver året, hvor kunstig intelligens begynder at styre, hvilke nyheder du møder på større danske nyhedsmedier.

 


Af Kasper Lindskow (@Lindskow)

Kasper er leder af strategi og forretningsudvikling på Ekstra Bladet og har en Ph.d. i strategisk design af forretningsmodeller.


2019 bliver året, hvor kunstig intelligens begynder at styre, hvilke nyheder du møder på større danske nyhedsmedier. Det har været under optræk i lang tid men er alligevel begyndelsen på intet mindre end en revolution, der vil få vidtrækkende konsekvenser, og som både kan ende godt og skidt, hvis ikke vi er opmærksomme.

Hvad er kunstig intelligens i dag?

Det aktuelle gennembrud for kunstig intelligens er drevet af, at de understøttende teknologier er blevet let tilgængelige, og at det efterhånden er grundigt bevist, at de kan producere konkrete resultater. Kunstig intelligens styrer allerede i dag en stor del af det indhold, som du ser, når du er på Facebook, Google eller Netflix. Der er ikke tale om selvstyrende robotter, men om selvlærende algoritmer, der via machine learning sammensætter eksempelvis indholdet i Facebooks newsfeed, i Googles søgeresultater og i Netflix indholdsanbefalinger baseret på faktorer som din personlige adfærd, dine venners præferencer, tidspunkt på dagen og din aktuelle geografiske placering. Det er grundlæggende samme typer af algoritmer, som om få år vil køre din bil, diagnosticere dine røntgenbilleder og genkende din stemme, når du taler til Alexa, Siri eller Google Home via din telefon, dit TV eller din stuehøjtaler.

Kunstig intelligens i nyhedsmedier

Det er ikke sikkert, at du vil bemærke så stor forandring til at starte med, ligesom du måske ikke har mærket det på Google, Facebook eller Netflix. Når du bruger dit favoritnyhedsmedie, vil du stadig få serveret et bredt udvalg af nyheder. Nogle af dem vil være udvalgt af en redaktør og andre af en selvlærende algoritme. Men de nyheder, som er udvalgt af den selvlærende algoritme, vil være udvalgt særligt til dig – baseret på alle de data om dig, dine interesser og din adfærd, som algoritmen gives adgang til. 

I modsætning til algoritmer, der tidligere har udvalgt indhold til dig, vil indhold udvalgt af den selvlærende algoritme ikke blot være det mest læste, det mest delte eller de senest udgivne nyheder. I stedet vil de udvalgte artikler (også dem, der skal få dig til at købe abonnement) være de artikler, som algoritmen af sig selv har lært passer bedst til dig, baseret på de kriterier for relevans, som mediernes ejere har valgt. Og du vil (sandsynligvis) opleve artiklerne som mere relevante – og være mere tilbøjelig til at læse dem eller måske endda købe et abonnement. Det er derfor, nyhedsmedierne indfører selvlærende algoritmer, ligesom det er derfor, at fx Google, Facebook og Netflix allerede har gjort det.

Det algoritme-redigerede nyhedsmedie

Når selvlærende algoritmer gives mere magt over valget af artikler til dig, bliver nyhedsmediet mere relevant og mere effektivt, og du vil højst sandsynligt opleve dem som bedre. På samme måde som du måske har oplevet, at Netflix og Google eller Alexa og Siri er blevet bedre.

Samtidig sker der imidlertid også nye ting, når selvlærende algoritmer begynder at redigere nyhedsmedier.

Helt grundlæggende er, at hverken brugere eller medier med sikkerhed kan vide, hvorfor du bliver præsenteret for lige præcis de nyhedsartikler, som du gør. Årsagen er, at den selvlærende algoritme selv vælger baseret på de data om dig og de optimeringskriterier, som algoritmen har fået adgang til. Dermed er det den selvlærende algoritme, der på dygtig vis redigerer medier, i stedet for redaktøren, og selvom vi kan se de direkte konsekvenser på fx læseadfærden, så får vi sværere ved at se eventuelle bivirkninger.

Fremtiden er ikke given 

Det er uundgåeligt, at kunstig intelligens også finder vej ind i de danske nyhedsmedier. Årsagen er både de kvalitets- og effektivitetsforbedringer, det vil føre med sig, og det konkurrencemæssige pres, som medierne er udsat for – ikke mindst fra Google og Facebook. Men måden, kunstig intelligens anvendes på, er ikke givet på forhånd, og det er med stor sandsynlighed muligt at undgå de faldgruber, som allerede har været påpeget efter de første år, hvor selvlærende algoritmer har været centrale for styringen af Google og Facebook:

  • Større relevans kan forstærke filterbobler: Mere effektiv segmentering af indhold medfører risiko for filterbobler, hvor mennesker dag ud og dag ind eksponeres for de samme nyhedsområder og holdninger. I nyhedsmedie-sammenhæng kan selvlærende algoritmer således forstærke en ensretning af nyhedslæsningen for enkelte brugere, selv på medier med meget bredt og forskelligartet indhold, hvis ikke algoritmens anbefalinger nogle gange brydes. Vi har allerede set det særligt i Facebooks nyhedsfeed, og forskere er fuld gang med at diskutere de sociale og politiske konsekvenser.
  • Forsimplede optimeringskriterier fører til ekstreme beslutninger: Selvlærende algoritmer styres fortsat af de optimeringskriterier, som mennesker stiller op for dem. Erfaringer fra fx Facebook og YouTube viser, at hvis optimeringskriterierne bliver for ensidige, så vil brugerne blive anbefalet stadig mere ekstremt indhold. Hvis denne dynamik overføres til nyhedsmedierne, så kan brugerne blive eksponeret for stadig mere voldsomme nyheder om fx kriminalitet eller katastrofer, hvis ikke optimeringskriterierne bredes ud.
  • Forudfattet træningsdata medfører forudfattede beslutninger: Selvlærende algoritmer lærer på baggrund af de data, som de gives adgang til. Hvis træningsdataen er forudindtaget, så bliver de beslutninger, algoritmen træffer, det også. I nyhedssammenhæng kan en konsekvens være, at en selvlærende algoritme altid forstærker eksisterende (og eventuelt uhensigtsmæssige) læsemønstre, hvis ikke helt nye slags nyhedshistorier nogle gange introduceres i indholdsmixet. 

De måder som kunstig intelligens indtil videre har været brugt på hos de internationale giganter kan rejse en diskussion om, hvorvidt vi risikerer en ny og kollektiv form for kunstig uintelligens. Men med opmærksomhed om både fordele og ulemper har vi mulighed for at debattere, hvordan selvlærende algoritmer bør bruges for at skabe de medier og understøtte den offentlighed, som vi ønsker.

Fra dataetik til algoritme-etik?

Givet de potentielle konsekvenser af introduktionen af kunstig intelligens kombineret med fordelene herved kan både utopier (á la Marc Zuckerberg) og dystopier (á la Elon Musk) let opstilles for årene efter 2019. Men hvor den kunstige intelligens i 2019 vil vinde indpas i danske nyhedsmedier, så vil den imidlertid (endnu) ikke fuldt ud erstatte den menneskelige og journalistiske redigering. Sandsynligvis vil de fleste større journalistiske medier i 2019 fortsætte med at lade mennesker redigere nyhedsmediernes forsiderne, hvor der er meget trafik, og nyhedsaktualitet spiller en stor rolle. Selvlærende algoritmer vil få lov til at redigere flowet af historier længere nede på mediernes forsider og på de enkelte artikelsider. Vi er altså i 2019 meget langt fra den altfavnende kunstige redaktør, fra robotternes verdensovertagelse og fra singulariteten.

Ikke desto mindre vil introduktionen af kunstig intelligens også medføre, at 2019 bliver året, hvor vi ikke kun kommer til at snakke om dataetik, men også om etisk brug af selvlærende algoritmer: Bør brugerne af nyhedsmedierne informeres om, hvornår algoritmer redigerer mediet? Bør optimeringskriterier for selvlærende algoritmer deklareres? Er der nogen optimeringskriterier, som ikke bør anvendes? Og måske vigtigst: Hvilke nyhedsmedier og hvilken offentlig debat er det, vi ønsker?

Diskussion af algoritme-etik bliver aktuel i 2019, ikke kun fordi de danske medier begynder at bruge kunstig intelligens til af udvælge nyhedsartikler. Den bliver også relevant, fordi de selvlærende algoritmer i årene efter 2019 også gradvist vil begynde at kunne producere nyhedsindhold. Endeligt bliver diskussionen ikke mindst relevant af, at begge dele allerede gøres af internationale giganter som Google og Facebook i dag.

 



« Se alle forudsigelserne for 2019

Foto: Alex Knight / Unsplash

Standard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *