Categories
2020

Kære medier, tag debatten tilbage

De seneste mange års hadske onlinedebat skræmmer stille og roligt folk væk fra den offentlige demokratiske debat, som medierne er sat i verden for at drive.

Af Tine Johansen
Formand for Dansk Journalistforbund


Hold dig opdateret på Mediernes Fremtid:




Medierne har altid haft et ganske særligt ansvar for at facilitere samtaler mellem mennesker. De udfylder en rolle i samfundet, som i høj grad forpligter på etik, tillid og troværdighed og på at give plads til et mangfoldigt kor af stemmer.

Men de seneste mange års hadske onlinedebat viser, at medierne har forsømt en vigtig del af deres opgave. Der har på redaktionerne været alt for lidt fokus på at sikre et ordentligt offentligt demokratisk debatmiljø i kommentarspor og på sociale medier. Der er i alt for få tilfælde en vært til stede ved det selskab, man som medie inviterer til, når man deler sit indhold på sociale medier, og beder folk om at deltage i en debat i et kommentarspor.

Det skræmmer stille og roligt folk væk fra den offentlige demokratiske debat, som medierne er sat i verden for at drive.

Sociale medier skaber splid

Kulturstyrelsen udgav i oktober 2019 sammen med DMJX rapporten ’Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?’ (PDF). Den undersøgte forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af nyheder og beskæftigede sig også med brugen af sociale medier.

Undersøgelsen viste blandt andet, at det er en udbredt holdning i den danske befolkning, at det er uklogt at diskutere eksempelvis politiske emner på Facebook og andre sociale medier, fordi det næsten er skræddersyet til at skabe uvenskab. Følelserne er så meget i spil, at det bliver umuligt at debattere på en måde, som gør deltagerne klogere. 

Informanterne i undersøgelsen taler om diskussioner på de sociale medier i slagsmålsmetaforer. Men hvorfor er det egentlig, at vi accepterer, ’at man får nogle tæsk’, hvis man deltager i den offentlige debat? Hvordan er vi nået dertil, og hvem påtager sig et ansvar for at rette op og skabe en ny debatkultur?

Mit ønske er, at 2020 bliver året, hvor medierne påtager sig et større ansvar for den offentlige debat og beslutter sig for, at moderering af onlinedebat også er en journalistisk disciplin på lige fod med mange andre.

God onlinedebat kan give kant til Facebook

Rapporten fra Kulturstyrelsen slog også fast, at medierne kæmper med at få folk til at betale for nyheder. Blandt andet fordi de har svært ved at vise brugerne værdien af og det særlig ved journalistikken. Men netop i onlinedebatten har medierne en unik mulighed for at adskille sig markant fra andre fora på for eksempel Facebook. 

Hvis medierne påtager sig ansvaret for onlinedebatten, har de mulighed for at skabe de unikke communities, som befolkningen ønsker sig. For danskerne vil gerne debatten. Men ikke på de nuværende vilkår. Medierne må tage hånd om den og facilitere den.

Hvis medierne selv modererer onlinedebatten kan de gøre det ud fra de danske journalistiske principper og værdier fremfor at overlade den væsentlige opgave til de amerikanske platforme.

Onlinedebat skal ikke være ens

Men kan medierne tillade sig at lukke ned for de frustrationer, som nogle mennesker tydeligvis har behov for at udtrykke offentligt? Hvem kan gøre sig til dommer over andre, og risikerer vi ikke at begrænse debatten for meget? 

Det er klart, at opgaven med at moderere onlinedebat også forpligter medierne på at gribe og beskrive de tendenser, som de vrede kommentarer er udtryk for. Journalistikken skal skildre verdens mangfoldighed og mange forskellige synspunkter. Journalistik må ikke kun være for eliten, men skal spejle flere liv.

Derfor skal al onlinedebat heller ikke være ens. Der må gerne være forskellig tone og stil. Men medierne er nødt til at forholde sig til, hvem der indirekte udelukkes og skræmmes væk, når de ikke påtager sig en aktiv rolle som moderator og siger klart fra over for uacceptabel adfærd.

Kvinderne trækker sig fra debatten

Selvcensur er desværre mere udbredt, end man skulle tro, og ytringsfriheden knægtes, når den verbale vold får folk til at tie af frygt for konsekvenserne ved at ytre sig offentligt. Især kvindelige politikere og debattører lægges for had på nettet. En undersøgelse fra Amnesty International viste i 2017, at næsten hver femte danske kvinde er udsat for digital chikane og vold. Den viste også, at mange af de kvinder, der udsættes for onlinechikane, netop ændrer adfærd og stopper med at deltage i den offentlige debat. 

Den grove tone rammer også journalisterne selv. Igen står især kvinderne for skud. Den 8. marts markerede Dansk Journalistforbund kvindernes internationale kampdag med et arrangement, der fokuserede på helt konkrete oplevelser, som danske kvindelige journalister har online hver eneste dag. Det var chokerende at høre de kvindelige journalister læste højt fra beskederne i deres indbakke, som desværre rummede alt fra stærkt seksualiserede budskaber til trusler på liv og helbred. Det må aldrig blive et vilkår for at bedrive journalistik, at man ’skal kunne tåle mosten’.

Hvad skal læserne have ud af onlinedebatten?

Måske mangler vi i mediebranchen at tage en helt grundlæggende diskussion med os selv om, hvad onlinedebat skal kunne. Hvad skal læserne få ud af den? Hvilken værdi skaber den? Som det er i dag, bruges kommentarsporene for sjældent aktivt til at samles om en seriøs debat om samfundets forskellige udfordringer. 

En af de tendenser, som medierne af forskellige eksperter anbefales at forfølge, er brugernes efterspørgsel på at blive inddraget i de journalistiske processer. Eksempelvis anbefalede ekspertgruppen bag DJ’s rapporter om Fagenes Fremtid, at medierne med fordel kan satse mere på den brugerinvolverende journalistik. Får vi skabt de rette rammer om den demokratiske onlinedebat, kunne den måske blive et nyttigt redskab til at få læserne på banen i et samarbejde med journalisterne om, hvilke problemstillinger der er brug for at fokusere på. Medierne må tage ansvar for de relationer, de gerne vil bygge til læserne.

Medierne må gå forrest

Det er klart, at vi hver især har et stort ansvar for at huske at lytte til hinandens argumenter, når vi diskuterer online og bidrage til en respektfuld tone. Flere aktører som eksempelvis Institut for Menneskerettigheder efterspørger en national handlingsplan for digital dannelse, hvilket kan være en god idé, men måske også et svært og uoverskueligt projekt.

Jeg tror på, at mediebranchen kan komme langt ved at tage sagen i egen hånd og bruge kræfter på at være til stede i de kommentarspor, de har ansvar for, og på den måde være en drivkraft i at skabe en ny debatkultur. Hvordan kommer man i gang? Eksempelvis ved at få fingrene i DJ’s guide til bedre onlinedebat (PDF), som er lavet i samarbejde med digital chef på TV MidtVest, Nadia Nikolajeva, som opfordrer til, at vi alle tager ansvar for feedet.

En bedre debat lukker flere stemmer indenfor – og i sidste ende forhåbentlig flere kunder i medie-butikken.

« Se de andre artikler om medieåret 2020